Historie:

Fancy Fences er en afdeling af trægrossistfirmaet Wico Timber ApS,  som primært fokuserer sit virke på bæredygtige værdiskabende nicheprodukter indenfor hegn. 

Firmaets grundlægger Viggo Borgen-Schmidt har mere end 25 års erfaring i international handel med både hårdttræ og nåletræ. Herunder udstationering for både trækoncernen DLH og møbelkæden IKEA i Rusland fra 1997 til 2003.   I 2008 stiftede han Wico Timber,  som fortsat primært er leverandør til træindustrien i Skandinavien.

Derfor var det i 2018 nærliggende og naturligt for virksomheden at iværksætte Fancy Fences og starte med at designe sine egne hegn i træ og kork, som er blandt de allermest bæredygtige CO2-neutrale materialer i verden.  Udover at kork er CO2-neutralt og ikke optager vand udendørs, så er det også et suverænt materiale til støjhegn, da det både kan isolere lyden, transmittere lyden og absorbere lyden.

Læs mere om vores støjabsorberende hegn.

 

Mission

"Hegn i pagt med naturen":  Fancy Fences målsætning er at skabe stor værdi for vores kunder ved at tilbyde dem de smarteste og mest miljørigtige produktdesigns på markedet indenfor støjhegn,  stormflodshegn og solcellehegn.   Hegn,  som i deres designs og materialevalg,  falder helt naturligt ind i det omgivende miljø uden,  at man lægger mærke til deres unikke værdiskabende egenskaber.

 

Værdier & Miljø:

Virksomheden er fokuseret på anvendelse af bæredygtige miljørigtige produkter samt aktivt engageret for en global nedbringelse af CO2-udslippet.  Nogle af vores hegnsmodeller er fx. malet med de mest nyskabende svanemærkede hybrid malinger baseret på rå linolie, som aldrig vil kunne skalle af.  Sådanne nyudviklede egenskaber er både godt for naturen og gør vedligeholdelsen af hegnene helt anderledes let og overkommelig end med de gængse vand- og acrylbaserede malinger.

I det omfang at det er muligt forsøger virksomheden at imødekomme kundernes krav om brug af FSC eller PEFC certificeret træ.   Jvnf. kravene i den senest gældende tømmerforanordning af 2013 fører virksomheden en stringent due dilligence kontrol med lovlig skovet træ for alle trævare,  som indgår i vores færdige produkter.